Menu

Generalforsamling 26. marts 2024

Referat Sulsted Idrætsforening generalforsamling 26. marts 2024

  1. Valg af dirigent:

Jess Borup blev valgt som dirigent. Jess konkluderede, generalforsamlingen er rettidigt indkaldt.

  1. Formandens beretning:

I det seneste år har Sulsted Idrætsforening igen givet børn og voksne en masse aktiviteter og gode oplevelser. Året har dog været lidt en blandet pose bolsjer for foreningens forskellige idrætsgrene.

Et af de områder, som vi desværre har været udfordrede på, er badminton ungdom. Ungdomsholdet er derfor desværre blevet nedlagt. I stedet er der blevet oprettet et pay and play-koncept, hvilket går ganske fint med 2-5 bookede baner pr. gang. Så må vi se i 2024 om det bliver muligt at genoprette et ungdomshold.

Ligesom badminton har basketball kørt lidt på pumperne i år. Basketball har kørt sin anden sæson i foreningen, og det er lykkedes at gennemføre sæsonen, men der har været varierende tilslutning. De børn, der har været med, har dog haft en rigtig god sæson, så vi må se, om det kan lykkes igen næste sæson.

Bedre er sæsonen forløbet i gymnastik, hvor der i den netop afsluttede sæson var 180 aktive gymnaster i alle aldre fra forældre/barn op til senior. Som noget nyt har der været et yogahold med over 20 deltagere, så vi håber det er noget, der kan fortsætte. Sæsonen i gymnastik blev som vanligt afsluttet med en flot gymnastikopvisning med næsten 400 betalende tilskuere. Og fremadrettet ser gymnastik på muligheden for at afprøve et koncept med træning i naturen her til foråret.

Fodboldungdom har oplevet en tilbagegang i antallet af medlemmer til knap 80 medlemmer i ungdom og micro. Derudover har det pga. mangel på frivillige været nødvendigt at aflyse nogle arrangementer, ligesom cafeteriaet ikke altid har være åbent. Ungdomsudvalget dog er lige blevet forstærket med nye medlemmer, så vi håber på at det kan give grobund for ny aktivitet. TSV-ungdomsholdene har fået nyt spillertøj, hvorfor der har været et mindre underskud i en afdeling, hvor økonomien ellers hænger fint sammen.

Ift. seniorfodbold er det hårde tider for de fleste klubber. Seniorfodbold i Sulsted har dog haft et godt år ift. at bibeholde hold – også selvom det på den sportslige side blev til en nedrykning til førsteholdet. Socialt har det været et godt år, bl.a. med rigtig god opbakning til træningsdag, sommerfest og afslutningsfest. Derudover har spillerne været gode til at bakke op omkring afviklingen af Nørhalne Cup og fyrværkerisalg, hvilket selvfølgelig er vigtigt for klubbens økonomi.

Klubbens økonomi er også afhængig af gode sponsorer. På den front er det desværre lidt trængte tider. Vi har heldigvis mange trofaste sponsorer, hvilket vi er glade for og stolte over, men der mistes også sponsorer hvert år, og det er svært at finde nye. Så det er en udvikling vi skal arbejde for at få vendt.

Positive vinde blæser der til gengæld fortsat over idrætsugen, der vanen tro blev afholdt i 2023. Vi havde rigtig mange borgere på stadion og der var god hjælp fra A-holdet og mange andre frivillige. Igen blev det hele afsluttet med en grisefest for alle aldre. I 2024 holdes idrætsugen i uge 34, og det er allerede lykkedes at søge penge hjem fra DIF og DGI’s foreningspulje, så der kan arbejdes med nye aktiviteter.

Som nævnt hjalp A-holdet med til afviklingen af idrætsugen, men holdet har derudover lavet en lang række andre opgaver med at udvikle og vedligeholde klubhuset og området omkring. Blandt andet er en spritny grill/ishytte ved at være klar til når foråret for alvor melder sig.

Men vores nye ishytte og cafeteriaet skal selvfølgelig bemandes, og der har i det forgangne år fortsat været en udfordring med at få besat vagterne. Det er lykkedes at få sammensat tre grupper, men der er brug for at rekruttere yderligere hjælp, så cafeteriaet kan køre tilfredsstillende. Så kender man nogen, der kunne være interesseret i at tage en tørn, så sig til.

Når man har sagt cafeteria, så har man også automatisk sagt Erik Wagner. I den forbindelse er det værd at nævne, at Erik tidligere i år fik Sulsted-prisen for en årtier lang indsats for idrætsforeningen. Erik har i den grad fortjent at blive anerkendt for det kæmpestore bidrag han har ydet og fortsat yder til foreningen. Vi er som forening afhængige af de timer, som Erik og en masse andre frivillige lægger i foreningen, og det skal vi som forening huske at værdsætte. Så stort tillykke til Erik.

Hvis vi afslutningsvis kigger lidt frem, så har vi en masse spændende projekter i støbeskeen, hvor det mest handler om at få projekterne prioriteret og selvfølgelig sikret den nødvendige økonomi. I 2023 ansøgte vi Aalborg Kommune om tilskud til etablering af en kunstgræsbane, men pga. kommunens pressede økonomi var der ingen klubber i kommunen, som fik tildelt tilskud til dette. Men vi forventer at ansøge om tilskud i forbindelse med kommunens budgetforhandlinger igen i år. Derudover har vi nogle større og nødvendige renoveringsprojekter omkring klubhuset foran os – bl.a. trænger taget til at blive skiftet; det kigges der på i samarbejde med kommunen. Og så har der tidligere været drøftet muligheder for bl.a. klubhusudvidelse, etablering af tribune og renovering af de små kunstbaner.

Muligheden for at gennemføre disse større projekter er ikke kun afhængige af økonomi men også frivillige, så der håber vi selvfølgelig, at vi igen i det kommende år oplever en god støtte. Både så vi kan holde de fysiske faciliteter i god stand, og så foreningen igen kan tilbyde en masse gode oplevelser for medlemmerne.

  1. Regnskab

Det reviderede regnskab blev gennemgået og godkendt. Regnskabet viste samlet set et underskud på ca. 29.000 kr. Det blev bl.a. bemærket, at der skal være opmærksomhed på stigende energiudgifter.

  1. Indkomne forslag:

Der var ingen indkomne forslag.

  1. Valg til bestyrelsen

Ulla Poulsen og Githa Krogh blev genvalgt for 2 år. Morten Vestergaard og Peter Hvid var i forvejen valgt til bestyrelsen for yderligere 1 år. Bestyrelsen har mulighed for at supplere sig med yderligere et medlem, hvis muligheden viser sig.

  1. Valg af 2 revisorer og 1 revisorsuppleant

Mogens Klitgaard blev genvalgt som revisor for 2 år. Kim Larsen var i forvejen valgt som revisor for yderligere 1 år. Tage Andreasen blev genvalgt som revisorsuppleant.

  1. Eventuelt

Det blev drøftet, hvorvidt foreningen burde betale for belysning på parkeringspladsen og at dette eventuelt kan tages op med kommunen.

Yderligere blev behovet for frivillige i foreningen vendt, hvor der skal ses på, hvordan foreningen kan gøre opgaverne i foreningen mere synlige og tilgængelige.

Luk