Menu

Sulsted Oldies vinder Guld

image
26. september 2023 kl. 09:36

Sulsted Oldboys hold tog sidste efterår den svære beslutning at rykke en klasse op til Oldies rækken

Det havde i en periode været for svært at samle spillere nok til 11 mands fodbold, samtidig var det som om at modstanderne blev yngre og yngre 😁 så det kunne være svært at følge med en gang imellem, så der blev snakket om at begynde at spille 7 mands fodbold, en meget svær beslutning når holdet altid havde spillet 11 mands bold, men i Aalborg fandt vi plads i Oldies But Goodies turneringen for +47 år hvor vi kunne havet et par stykker med som var et par år yngre.

Oldies turneringen består af følgende hold: RKG, AaB, Chang, Freja, Dall-Ferslev, Skalborg, Gug, LKB Gistrup, SGIF, ØB32 og Sulsted

Første kamp spilles mod SGIF og det blev en spændende kamp hvor SGIF i store perioder var det bedste hold, kampen endte 2-2 og vi havde fået lidt at tænke over

7 mands fodbold er et helt andet spil end 11 mands, hvis man trykker for hårdt på speederen så er der ingen plads til at få en lille pause og trække luft ind igen som der er på 11 mands, og det kom som lidt af en overraskelse for de fleste hvor hårdt det kan være at løbe på den lille bane.

Der blev snakket om tingene inden næste kamp, taktikken blev lagt og vi vandt sikkert ude over Freja 2-5.

På nær et 4-5 nederlag hjemme over RKG så så vi os ikke tilbage, det blev til 8 vundne 1 uafgjort og 1 tabt i foråret.

Vi er i A slutspillet sammen med Freje, SGIF, AaB, Chang og RKG.

I A slutspillet gør vi rent bord og vinder alle, der bliver scoret 26 mål og 5 imod os.

Sidste kamp i A slutspillet er hjemme mod Aab, holdet som de sidste mange år har vundet denne turnering, en kamp vi vinder sikkert 5-0. 

Derefter er der semifinale, som er mod AaB en uge efter, Aab har desværre fået nok og kan ikke samle spiller nok, så vi går direkte i finalen (det forlyder at Aab nu rykker op i +53 rækken til næste sæson)

Finalekampen spilles mod Freje på udebane. Freja vandt vi 7-1 over i slutspillet så der var en forventning om at den skulle vi nok klare..... der blev vi hurtigt klogere.

Freja kom hurtigt foran 2-0.

Vi fik reduceret til 2-1 men kort efter scorede de igen til 3-1

Vi fik samlet os sammen og pressede på og det lykkes at komme på 3-4 før halvleg.

Anden halvleg blev en lige og meget spændende halvleg, der var chancer i begge ender, men vi holder fast og ender som vinder i en rigtig god finale kamp.

Vi ser frem til vinterpausen selv om Søren Peter (Schuster) mente at vi efter 3 uger skulle igang igen med træningen 🙄😂

Vi ses til foråret når Oldies igen skal på banen 

Luk